Indlæg fra Ole Balder Temberg

En cadeau til: Den herre som har været så heldig, at få et billede af ”vores” lille fjerede fugl: Vandstæren Cinclus cinclus, ved de nylagte gydebanker i Puge Mølleå. Han har nok været i besiddelse af det man i min nære omgangskreds kalder: ”Indiansk nerve”!!! Tæft og flair for at betragte – og tid – naturens finurligheder. De fleste i dag tumler rundt i naturen som en tyr i en porcelæns butik. Dog med undtagelser. ”Rent biologisk er vi stadig stenalder mennesker, skabt til et liv i naturen………” er der noget vi har overset? Ak, ja……..

Så til vores lille fjerede ven: – Vandstæren, den er en af naturens interessante ”vidundere”;  undfanget af en ”mirakelmager” – hvem det end er? Først er den en indikator for et rent vandløb, med en vidtspændende vandløbsfauna! Bred biodiversitet om man vil.

Vandstæren er i egen ”personlighed”: På størrelse med en stær dog mere kompakt, med hvid hagesmæk – grundet hygiejnen, forfængelighed? Hvem ved?  Delvis tillidsfuld, som regel siddende på en sten, kniksende, hvis den ikke er neddykket; her tager den fødeemner, som i flæng: tanglopper, krebsdyr, snegle, vårfluelarven som den river ”overtøjet” af og æder, – vårfluen er på dette tidspunkt iklædt harnisk, bestående af småsten, små grenstykker for at beskytte sin sårbare krop. Der findes omkring 170 vårfluearter.

Apropos vandstæren: noget andet som jeg betragter som en ”også” kuriositet, er, at den er udstyret med nogle hinder, som den ´nonchalant’ dækker sine næsebor med og nogle rigtig skarpe kløer;  frembrusende neddykket mod strømmen med hovedet sænket, jager den målbevidst; – den går i hvert fald ikke ned på ”udstyret”.  Og dog, den mangler svømmehud mellem tæerne.  Den er også dækket af en tyk, og dunet fjerdragt, og en blinkhinde for øjnene, som den flittigt bruger;  ydermere så er den en spurvefugl.

En anekdote: Vores desværre afdøde TV-journalist: – Claus Bertel Toksvig som bl.a. dækkede Neil Armstrongs månefærd med en kompetence der nærmede sig det unikke. Omtalte person, var en passioneret fluefisker; han har bl.a., fanget en vandstær på flue, det har nok ikke været hans primære mål. – Det har muligvis været på en ”Pheasant Tail”? = nymfe efterligning; – den skal fiskes på synkende line, evt. med ”sink tip”?  Det primære mål, skal dog ikke være vandstæren; da den er totalfredet, og på kort besøg, de fleste er vintergæster fra Norge og Sverige.

Meget få ynglende her i landet.

Nu jeg er inde på det fjerede, så vil jeg takke ’Mikael fluebinder’ for, at han lærte mig at sætte øjne på stilke, det har også har inspireret mig til at finde min fluestik frem, den har reminiscenser til 70-80`erne, den gang da – ”Ruder konge var knægt”.  Jeg må også indrømme, at jeg er autodidakt på dette område, har slidsomt lært bindemetoden, efter bog af: ”Paul Wellendorf”, en mand som Steen Ulnits biolog roser, til skyerne. – Nu skal jeg nok, ”gå stille med dørene når jeg bruger ordet: ”autodidakt… godt ord igen!!!

Mikael var for øvrigt et godt påfund af foreningens: ikke Tordenskjolds soldater…. Men Willemoes og deres håndgangne mænd.  ”Fantasi er bedre end viden, da viden har sin begrænsning”. Citat: Albert Einstein; fantasien kan i udpræget grad praktiseres udi fluebinderiet.

Vandstær

Med venlig hilsen Ole Balder Temberg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *