Guidet tur til Puge mølleå af Ole Balder Temberg

Guidet tur langs Puge Mølle Å
Som aftalt ved Pensionisternes Frokostklubs ”Symposium” d.3.10.
Mødtes Ebbe og jeg, ved Langstedgyden d.24.10. kl.14.00, det viste sig, at der også befandt sig en tredie mand, ved navn: Erling, der viste sig, også, at være fra Glamsbjerg i fuld, ”ornat ” mindre kan ikke gøre det, vi i selvsamme, hvordan definerer man så det? I denne situation ved jeg det godt: ”Alt er en højtids dag”

Vejret viste sig som altid fra det suspekte hjørne, som gør det så interessant. Regndråberne var ikke større, end, ”tobak for en skilling”. Vi startede med at besigtige åen fra broen, dårligt havde vi ”besteget denne” – terrainet stiger lidt.
Da der ud af disen kom en ”knallert”, altså et køretøj! som lagde til ”kaj” ført af en dame, hun havde været ude for en kedelig episode; der var en bilist der havde påkørt en kronhjort, kronhjort eller ej? Han var bare kørt videre, ”Har du nået at få nummeret på bilen?” spurgte jeg ”flegmatisk”, ”Ja” replicerede hun, ”han sidder herinde,” og rev ned i lynlåsen, nej, tænkte jeg nu blotlægger hun sine ”Scud missiler”som han i sin tid sagde: Jens Jørgen Thorsen, altså et par attributter af en vis størrelse, -omtalte kan uddybes nærmere.
Hun havde taget ham på sin mobil; efterfølgende ringet til dyrenes beskyttelse: 1812, ellers, ved ramt vildt, afsæt et mærke af en art, hvis der skal sættes en schweizhund på sporet; det er så ringe ulejlighed! Så har de noget at spore efter.
Nå nu til selve turen: Ebbe lagde sig i front nedstrøms åen, i en jævn kadence, alt er relativt, måske af taktiske grunde? Der skal aldrig lægges for hårdt ud, det siger erfaringen mig, og sikkert også Ebbe? Snart nåede vi den første Gydebanke, nylig udlagt, Ebbe gik ud i åen, ikke på selve gydebanken, ud fra devisen, ”At turde, er at miste fodfæste et øjeblik, ikke at turde, er at miste sig selv; ” alt imens at han forklarede ”de” tilstedeværende om selve gydningen, noget nær en ”doktordisputats”;
Antallet af de nylagte gydebanker, er, som jeg forstod det: otte, hvor han selvfølgelig deltog, det er jo at betragte som hans ”børnebørn” måske noget af en tilsnigelse fra min side? Sagt på en anden måde: med den største veneration for vandløbets indvånere.
På vejen tilbage tog regnen til. ”Nu kan vi da få testet vores ”højtidsdragt,” sagde han frejdigt Erling, ak ja, jeg siger ikke noget, det alskens: Gore – Tex? Kan det holde til en dagregn?

Ebbe havde tydeligvis tentaklerne ude, ”der er en frø,” sagde han, jeg prøvede det ene ”øje” ”en butsnudet,” sagde jeg, dette pr. konduite, det er ellers en fodrodsknogle der endegyldigt kan klare det – og dog? Når fagfolk kommer til? I øvrigt en dejlig dag, nu venter vi lige på Ebbes, ”doktorgrad”, om den er nært forestående?

I ovenstående kan forekomme et ”promiskuøst” forhold til ordvalget, det skyldes udelukkende min fremskredne alder.

Her en tak til Ebbe, for en interessant tur.

Samtidig vil jeg sende en tak til den: ”Gamle Garde”, for en venlig modtagelse, som nyt medlem.
Knæk og bræk, Ole Balder Temberg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *