AOS


Go to content

Nyheder

Nyheder Januar 2012

Åen åbner igen!: Den 21. januar kl. 8.00 er der premiere i åen. Her åbner åen officielt igen og vi håber at se en del som vil være med til at fejre dagen. Der er traditionen tro suppe i klubben kl. 12.00. Det koster kr. 25,- at spise med.

Fluebinding: Fra den 16. januar er der igen fluebinding i klubben. Materialer, værktøj og hjælp står til rådighed. Betalingen er pr. krog og ligger omkring 5-10 kr.

Filmaften og Pokaluddeling: Kom til en hyggelig aften med lystfisker historier og se filmene om fiskeri. Efter filmene vil der være amerikansk lotteri om sponsor gaver. Der vil være kaffe/te til. D. 20. februar kl. 19.00 i salen hvis vi bliver mange. Det er jo også denne aften pokalerne bliver uddelt! Så vær med og se hvem der har været den største fisker i år…

Fællesspisning: Der vil være fællesspisning i klubben den 12. marts kl. 19 i klubben. Menuen er endnu ikke fastsat, så forslag modtages gerne hos formanden. Prisen afhænger af menuen og deltagerantallet.

Hjemmesiden: Vores hjemmeside er som bekendt www.aos-assens.dk her kan du finde alle oplysninger om aktiviteter i foreningen og se opskrifter og billeder medlemmerne har sendt ind. Husk at gå ind med jævne mellemrum og se om der skulle være kommet nyt ud fra bestyrelsen eller andet nyt. Skulle du have et par gode billeder fra en fisketur samt en lille fortælling om turen eller andet der vil interessere andre medlemmer er du velkommen til at sende dette til web-master; Kurt. Hans mail finder du på bestyrelseslisten på hjemmesiden.

Generalforsamling: I november blev der afholdt generalforsamling, til trods for det meget lille deltagerantal. Den mundede blandt andet ud i at vi har fået et kassererskifte. Poul Top Møller blev valgt og er nu deltagende i bestyrelsen.

Bestyrelsen vil gerne ønske alle et godt nytår.


Back to content | Back to main menu