Indlæg fra anonym medlem,

Redaktøren er bekendt med navn på medlem.

Fiske – Premiere?
Du kan være nok så ’fiskeliderlig’ men er den så uudholdelig, så gå i et Put – and- take.
Jeg mener, at det er en ren parodi, absurditeternes absurditet at åbne fiskeriet i åerne i januar.

Hvad er mulighederne så: ”Nedfalds fisk”, dvs. fisk der har været oppe for at gyde, – hvilken tilstand: = totalt udmattelse/afkræftelse, det vi sammenspiste kalder: – ’kakkelovnsrør’, går denne fisk til ’biddet’ så går den sit ’endeligt’ i møde.

Fightes en sådan fisk for længe, er det den visse død, dvs. man forhindrer den i at gå i havet, og ’æde’ sig tyk og fed, og evt. trække op i åen om efteråret for at gyde.

Appendiks: Der kan dog under en hård vinter være nogle grønlændere, pubertets fisk der sporadisk kan optræde kortvarigt i åen, de fleste ’bevæger’ sig omkring ’målet’, der er dog, ved egen erfaring, nogle enkelte til muskelstærke fisk til stede – som vi med ’lidt held – kan fange, og konverteres ind i kredsløbet, om de, i al beskedenhed, vil gå til bidet.

Absurditeten viser sig åbenlyst ved at de samme foreninger gør et stort arbejde for at værne om vores ’ædelfisk’ ved at nogle af foreningernes medlemmer møder op og deltager trofast i elektrofiskeri i vores vandløb, for at værne om bestanden af samme. Så vær varsom med den tidlige premiere og nedfaldsfisk.

For vores forenings vedkommende, var der ganske få der mødte op, ja, coronaen får skyld for meget. Ingen nævnt ingen ’glemt’ det kan også være andre ”grunde”? Eller, der skulle vel ikke være, en irriterende sten i skoen – ”smertefuldt ad Helgoland til”.

Nu er der som bekendt forskel på lystfisker moral, jeg har dog – uanset nogle krakelerer – ved det forekommende, = et moralkodeks, der hedder ”fight fisken hårdt og kontant” yderligere kan jeg fortælle dem der hænger i ’bremsen’ mine fangne fisk, meget få, opgives i = kilo!!

Der er ved tidligere idrætsudøvere og nuværende, optræder der noget der hedder : mælkesyre ophobning, og det kan også opstå hos fisk, og det kan fiskene ikke jogge sig ud af, ligesom det selvbestaltede ”overdyr” mennesket kan; som planeten i øvrigt ”er ved at hævne sig på.” hovmod står for fald.

Nu håber jeg ovenævnte materiale er læseligt, og mit ’’vokabular” er læseligt. Dette forsøgt på foranledning.

NB: Ved fordybelse i den udefinerbare – og dog – fluefisker litteratur, er der noget interessant, jeg citerer: – ’I have fished succes fully all day, and caught nothing,’ = Old man: Matthew, skotte.

: ”Jeg har fisket succes fyldt hele dagen, og ingen ting fanget”.

Med et moraliseret: knæk og bræk. ’Elritsen’

El fiskeri Puge mølleå

  Elektrofiskeri Puge Mølleå, Etape 1

Frisk vind fra S/V, 10 gr, d.5.11. Nu skulle der atter elektrofiskes.

Alle fra bestyrelsen var mødt, nogle før andre, ligesom efterårsbladene der falder fra træerne.Fiskeriet startede ved slusen, Ebbe hoppede diskret i vandet derefter fulgte båden med assistance af en herre fra Tommerup Lystfiskerforening, som havde været så generøs, at møde hjælpende op.  Derefter hoppede undertegnede i vandet, og til sidste fiskemesteren Linda fra Fyns Laksefisk, og som altid smidig og elegant lagde hun sig i front med elektroden.  Hun afsøgte vandløbet systematisk. Relativt hurtigt  kom der fisk i nettet; så allerede ved “vadestedet”, blev der læsset fisk af i karret på den medbragte bil, der var hjælpere der lyn hurtigt udførte denne opgave, der var sågar et par ‘ungersvende’, der havde droppet en arbejdsdag for at gå til hånde. 
Ved fiskeriet viste der sig desværre nogle, mere eller mindre skadede fisk, måske, en af prædatorerne: – skarven, eller? der blev, som et kuriosum, også lokaliseret et par små bækørreder  – uden skader.
Summa summarum, udbyttet blev derefter følgende, ungefær i nettet: 80 ørreder, 41 tog Linda og hendes hjælper med til Sanderum, hvor de bliver ‘kærlig’ behandlet. Om det strider mod deres natur – det lader vi ligge – men som Linda siger: ” Så er det for at give ‘vores’ vandløb et ekstra “boost” ; – ellers er ‘vores’ vandløb i øvrigt selvproducerende; med fine gydebanker som er i brug. 
Som et ganske almindelig dødeligt medlem, vil jeg sige tak til dem der havde energi til at møde op. Og en stor tak til “Ebbe, Booomstærk”, som altid med “Finsk sisu” i blikket er nærværende når han tager sig af sin særprægede familie : Fiskene , “Mundsvejr” er ikke noget for ham. 
Og så en lille sirlig opgangsbølge i Puge Mølleå, jeg savnede, vores rituelle rundstykker, og kaffen, : Sort som graven, og stærk som fanden selv”!Men,:”det kan jo bliver småt for enhver”.
Ellers i øvrigt en stor tak til “alle” i vores bestyrelse, som ofrer en stor del af deres kostbare fritid i vores lille forening – og stadig er “virile”.  
Et stort knæk til bræk , til ligesindede: Balder Temberg.


SvarVideresend

El fiskeri Puge Mølle å

 El – fiskeri Puge Mølle å, d.11.11. 2019

Ud over tovholderne var der mødt en lille håndfuld – kan kun tælle på fingrene –  interesserede op, for at overvære el-fiskeriet.

Der var et veldækket bord til de interesserede; det bestod af rundstykker og en enkelt til halsen – ja, jeg skriver en enkelt, der var ingen der gik under ’radaren’? og så, for nogle det faste: kaffen, ’’Sort som synden, og stærk som fanden selv”!

Som altid,  var det foreningens ’nestor’ der først hoppede i baljen/vandet, i nærkontakt med båden, derefter fulgte generatoren, generøst løftet af nogle, fra den til alle tider nærværende ’Prætorianer garde’.

Og så den fra Odense Laksefisk udsendte ’fiskemester Linda Bollerup Høegh, som ifølge min lommefilosofi, er yderst kompetent og udfylder sin ’opgave’ perfekt.           

Hun lagde sig straks i front, med elektroden, der viste sig også nogle fisk, alle kom op i karret i båden; karret som jævnlig blev tilsat frisk vand, af vandbærerne, der sled og slæbte som nogle heste, racerne var rigt repræsenteret, der var en enkelt ’pony’ imellem – ingen nævnt – ingen glemt, sveden stod dem om bringen.

Et kuriosum: ’ungersvenden´ gik lidt dybt og tog vand ind, Linda ’truede’ med at køre ham hjem, og hænge ham til tørre.

Men så lysnede det i øst, der var en herre der handlede pr. konduite med ordene, – ”jeg kan da tage den unge mand med hjem, og tilbyde ham noget tørt, og sågar Waders;” – som sagt så gjort. De vendte helskindet tilbage! Janick klædeligt klædt på; Og klar til at tilendebringe  ’Bråvallaslaget’,  plop…. sagde det og så var han atter i åen, – det var i overført betydning: ikke noget ’torskesmut, det var/er han al for begavet til.

Så til det tunge konkrete men vigtige: – der var tre ’pitstop’ undervejs, hvor Linda, sorterede fiskene i det i båden medbragte kar med stor faglig dygtighed.

De som var tjenlig til stryg, ”blev lynhurtigt” af beredne mænd = ”Prætorianer” garden, båret/løbet – her er tiden kostbar – i net op til den ventende bil med kar tilsat ilt, derefter senere kørt til Odense Laksefisk, hvor hun med velberådet hu, vil af stryge dem.

Resultatet af elektrofiskeriet: Totale antal = 73 stk. – heraf 45 genudsat bevæggrunde – gydet, eller ikke modne, eller tidligere stryget i Elsesminde sidstnævnte for at undgå indavl.

Følgende til Elsesminde: 17 hanner, den største: 61cm – 11 hunner, den største: 68 cm.

I parentes bemærket, der var en stor rognfyldt hun på 80 cm, der våndede sig ved at blive frataget sig sin virkelighed, og simulerede, så den blev generøst sat tilbage i sit rette element.

En anden ting DTU Aqua, har lavet nogle interessante undersøgelser, andragende udsætning af smolt; generelt viser  sig stor dødelighed, ved dem der er opdrættet: ”kunstigt”; det skyldes deres ’livscyklus’ dvs. de udsættes fra et beskyttet mileu, ud i den ”den store verden: hav og vandløb, skal også lære selv at finde føden.  Og så er der de store grumme prædatoer: skarv, måger, ol.. så ifølge de nævnte undersøgelser, er de første 3 uger meget risikofyldte. Det sågar også for fisk der nylig har gydt, dette skyldes deres fysiske tilstand.

Apropos gydebanker: Udlagt: 12 nov. 10 stk. nedstrøms broen ved Langstedgyden.

Og do: opstrøms 22-23.

Puge mølle å skulle ifølge udsagnene være selvproducerende så el-fiskeriet skulle alene være, for som Linda sagde, ”det er for at give det et yderligere boost”, som det så populært kaldes.

Så det mantra vores forening, har med at deltage i, at ligge gydebanker ud og vedligeholde disse, er nok det mest givende – eller om nogle vil – en vigtig faktor.

Appendiks: der er fanget nogle fisk –  der ifølge Finn Eriksen DTU qua er sølvkarusser i ’vores’ lille  ’udsøgte’ vandløb; – iflg., pålidelig kilde; alle taget i en ruse – Følgende:  sølvkarusse = den naturlige vildform, – guldfisk = den kulturelle – den bærer det latinske navn: – carassius auratus. 

Hvor de er kommet fra, udsat, eller fra et reservoir?  der har jo været megen vand, ak ja, nu står alle i kø med teorier.

”Den som tager sjov, for sjov og alvor alvorligt, har forstået begge dele dårligt”.

Skulle der i det ovennævnte være ’røget’, en finke af panden? Beklager

Ole Balder Temberg

Indlæg fra Ole Temberg vedr.gydebanke luftning.

                                               ”Da ”Parnasset”skælvede”.

Det var søndag d.23.09.2018.

Der skulle spules gydebanker, opstrøms Langstedgyden. Bevæbnet til tænderne, bl.a. en spuler; bestående af en benzindreven, pumpe med ansug, der fordrede vand, det kunne det knibe lidt med, dog, der blev somme steder fundet lidt huller til ansuget; det afstedkom en virkningsfuld kraftig stråle, der kom ud af et rør anslået 10 – 15 cm i diameter, bevæbnet med en sådan ”bazooka” blæste vi næsten sedimentet væk blandt gydegruset; så brudesengen blev lagt til havørreden, når den forførisk møder op, i sin unikke brudedragt, med håbet om at møde en bejler, der som regel består af en hanfisk af samme størrelse, eller flere, der kan dog ske det, at der er en mindre hanfisk, der går under ”radaren” og gyder lidt sæd hen over hunnens rogn/æg, den går – ifølge en af koryfæerne udi fiskeriet, biolog: Steen Ulnits under pseudonymet: ”listepek”…..”hanrej” det er den viselig ikke, om sex, nej!  Ikke så slige tanker?

Vi var mødt 4 mand, deriblandt foreningens Næstformand, Ebbe, alias: foreningens ”Nestor”, som altid, ”fighter om en hals”. Derudover var der ”Peter allestedsnærværende” i fuld ornat……der medbragte spulepumpen, og diverse grebe, havekultivator, og slige ting.

Udover dette en ung mand ved navn Mads, der beredvilligt tog hjulbøren ved hornene lagde ”grimen” på utysket, hu hej gik det langs åen opstrøms på  ”Apostlenes” heste.

Vel ankommet til gydebankerne, blev der sat et par ”patroner” i magasinet, og ud kom vandet.  Ebbe kom med kommentaren – ”I skal grave dybt knægte!” konverteret  fra atletikkens verden;?

Det skal han ikke bestemme tænkte jeg, der må være en mere opportun vej – og dog? så randt det mig i hu,”det er ikke forbudt, at tænke sig om”. ”Jeg tænker, derfor er jeg”! Så en løsning var nær, jeg siger ikke hvordan. Efterfølgende har jeg efterset gydebankerne: ”Perfekt”!

Til almen orientering: Spulepumpen blev under transporten nedstrøms i vandløbet, placeret i hjulbøren.

Gydebankerne var så hårde, som beton, blandingsforhold: 1:4:7, som næsten var fuldhærdet, sveden piblede frem, ak ja, den trældom? Og så af egen fri vilje!

Pludselig stod den unge mand som forstenet, og kiggede ned i en pyt, ”en Gammarus,” lød det fra den unge mand, jeg replicerede ”Gammarus gammarus”, blev beleven korrigeret, ”jeg tror det er en Gammarus pulex”- tror jeg nok han sagde? Eller var det – ”amphipoda”? –  lige kræs for bækørreden.  Ak ja, man skal lære hele livet………Jeg citerer:  ”Man lærer ved at lide, til eftertanke tvinges trodsigt sind”. – Men jeg elsker stadig at lide!  Men mit selvbestaltede ”Parnas” skælvede.

Senere arriverede Ole El, en dybt tænkende fisker, der med stoisk ro, talte om mange interessante iagttagelser, ved vandløbet – lokalkendt.

Også foreningens Formand v/ Ove Hansen dukkede op med nogle fornødenheder.

Dagen ”’Ebbe´de” ud, vi kunne dog ikke helt undlade at besigtige de fra sidste år udlagte gydebanker; selvfølgelig på foranledning af Ebbe, de var tilsyneladende i god stand.

Det var en udsøgt fornøjelse at hilse på ovennævnte ungersvend, der med sin ungdommelige patos, belevenhed og passion for vandløbet/ vakte for mig, opsigt.  Og gæt så hvad han var………. Kandidat i Biologi, desværre ledig.  Nu vil jeg efter bedste evne –  forsøge – at medvirke til at han finder sig en praktikplads og som et – ”kuriosum” – , han kan også bruge et stykke værktøj.

Om lørdagen, var der 8 mand der deltog i tilsvarende opgave. Fra pålidelig kilder var der mødt følgende ”Grusbanden”: Lars Hansen, Mads. Fra foreningen: Peter Thomsen, Bruno Jost, Jes Jepsen, Knud Hansen, Ebbe kaae, og Primus for projektet: Henning Andersen, fra Vandplejeudvalget. Og som rosinen i pølseenden……….Ove Hansen med fornødenheder.

Undskyld hvis nogle er blevet forbigået, det må der kunne rådes bod på?

Primus motorer for projektet var:  Henning fra vores foreningens vandplejeudvalg, og Ebbe Kaae, som tidligere nævnt, og de frivillige: ”Grusbanden” der huserer i alle de fynske vandløb – det er en flok frivillige der i samarbejde med Vandpleje Fyn hjælper med at udlægge , og

renovere der bestående der bliver gjort et kæmpearbejde af disse frivillige, som er medvirkende til af habitaten bliver forbedret for vores elskede fisk.  En stor cadeau til samtlige. selvfølgelig var der givet ”grønt lys” fra de respektive lodsejere til projektet. Spulepumpen var udlånt af:  ”Odense laksefisk Elsesminde”.

Og så et lille appendiks: ”Næste gang, at du stolperer derudad langs kysten, eller vandløbet, sæt dig ned på den ”legemsdel” der står højest når du plukker jordbær”, og send den  arbejdssomme og generøse ”Grubande” en tanke.” Og selvfølgelig foreningens egne folk.

Det eneste der kommer af ingenting, er lommeuld?

Jeg vil personlig gerne stille op til, projektet næste gang, hvis jeg kan få den ”udsøgte” fornøjelse at betjene: ”spulepumpen”?

Skulle der været ”røget en finke af panden” i ovennævnte, skyldes det min an -masende alder.

Korrektion:  Der er lige anløbet noget nyt: det er Vandpleje Fyn der ejer spulepumpen, den er dog indlogeret på Fyns Laksefisk; den udlejes til de forskellige foreninger. En anden ting, det var ikke ”Grusbanden” der medvirkede ved ovennævnte det var: Mads, Lars Rix fra: Vandpleje Fyn.

Al dette Søren Knabes, belevne opmærksomhed. Hvad jeg venligst takker for.

Men nerven er stadig, en hyldest til Jørgen Brønlund, jeg er stadig i besiddelse af den: ”Indianske nerve”!!

Med venlig hilsen: Ole Balder Temberg.

Indlæg fra Ole Balder Temberg

En cadeau til: Den herre som har været så heldig, at få et billede af ”vores” lille fjerede fugl: Vandstæren Cinclus cinclus, ved de nylagte gydebanker i Puge Mølleå. Han har nok været i besiddelse af det man i min nære omgangskreds kalder: ”Indiansk nerve”!!! Tæft og flair for at betragte – og tid – naturens finurligheder. De fleste i dag tumler rundt i naturen som en tyr i en porcelæns butik. Dog med undtagelser. ”Rent biologisk er vi stadig stenalder mennesker, skabt til et liv i naturen………” er der noget vi har overset? Ak, ja……..

Så til vores lille fjerede ven: – Vandstæren, den er en af naturens interessante ”vidundere”;  undfanget af en ”mirakelmager” – hvem det end er? Først er den en indikator for et rent vandløb, med en vidtspændende vandløbsfauna! Bred biodiversitet om man vil.

Vandstæren er i egen ”personlighed”: På størrelse med en stær dog mere kompakt, med hvid hagesmæk – grundet hygiejnen, forfængelighed? Hvem ved?  Delvis tillidsfuld, som regel siddende på en sten, kniksende, hvis den ikke er neddykket; her tager den fødeemner, som i flæng: tanglopper, krebsdyr, snegle, vårfluelarven som den river ”overtøjet” af og æder, – vårfluen er på dette tidspunkt iklædt harnisk, bestående af småsten, små grenstykker for at beskytte sin sårbare krop. Der findes omkring 170 vårfluearter.

Apropos vandstæren: noget andet som jeg betragter som en ”også” kuriositet, er, at den er udstyret med nogle hinder, som den ´nonchalant’ dækker sine næsebor med og nogle rigtig skarpe kløer;  frembrusende neddykket mod strømmen med hovedet sænket, jager den målbevidst; – den går i hvert fald ikke ned på ”udstyret”.  Og dog, den mangler svømmehud mellem tæerne.  Den er også dækket af en tyk, og dunet fjerdragt, og en blinkhinde for øjnene, som den flittigt bruger;  ydermere så er den en spurvefugl.

En anekdote: Vores desværre afdøde TV-journalist: – Claus Bertel Toksvig som bl.a. dækkede Neil Armstrongs månefærd med en kompetence der nærmede sig det unikke. Omtalte person, var en passioneret fluefisker; han har bl.a., fanget en vandstær på flue, det har nok ikke været hans primære mål. – Det har muligvis været på en ”Pheasant Tail”? = nymfe efterligning; – den skal fiskes på synkende line, evt. med ”sink tip”?  Det primære mål, skal dog ikke være vandstæren; da den er totalfredet, og på kort besøg, de fleste er vintergæster fra Norge og Sverige.

Meget få ynglende her i landet.

Nu jeg er inde på det fjerede, så vil jeg takke ’Mikael fluebinder’ for, at han lærte mig at sætte øjne på stilke, det har også har inspireret mig til at finde min fluestik frem, den har reminiscenser til 70-80`erne, den gang da – ”Ruder konge var knægt”.  Jeg må også indrømme, at jeg er autodidakt på dette område, har slidsomt lært bindemetoden, efter bog af: ”Paul Wellendorf”, en mand som Steen Ulnits biolog roser, til skyerne. – Nu skal jeg nok, ”gå stille med dørene når jeg bruger ordet: ”autodidakt… godt ord igen!!!

Mikael var for øvrigt et godt påfund af foreningens: ikke Tordenskjolds soldater…. Men Willemoes og deres håndgangne mænd.  ”Fantasi er bedre end viden, da viden har sin begrænsning”. Citat: Albert Einstein; fantasien kan i udpræget grad praktiseres udi fluebinderiet.

Vandstær

Med venlig hilsen Ole Balder Temberg.

Guidet tur til Puge mølleå af Ole Balder Temberg

Guidet tur langs Puge Mølle Å
Som aftalt ved Pensionisternes Frokostklubs ”Symposium” d.3.10.
Mødtes Ebbe og jeg, ved Langstedgyden d.24.10. kl.14.00, det viste sig, at der også befandt sig en tredie mand, ved navn: Erling, der viste sig, også, at være fra Glamsbjerg i fuld, ”ornat ” mindre kan ikke gøre det, vi i selvsamme, hvordan definerer man så det? I denne situation ved jeg det godt: ”Alt er en højtids dag”

Vejret viste sig som altid fra det suspekte hjørne, som gør det så interessant. Regndråberne var ikke større, end, ”tobak for en skilling”. Vi startede med at besigtige åen fra broen, dårligt havde vi ”besteget denne” – terrainet stiger lidt.
Da der ud af disen kom en ”knallert”, altså et køretøj! som lagde til ”kaj” ført af en dame, hun havde været ude for en kedelig episode; der var en bilist der havde påkørt en kronhjort, kronhjort eller ej? Han var bare kørt videre, ”Har du nået at få nummeret på bilen?” spurgte jeg ”flegmatisk”, ”Ja” replicerede hun, ”han sidder herinde,” og rev ned i lynlåsen, nej, tænkte jeg nu blotlægger hun sine ”Scud missiler”som han i sin tid sagde: Jens Jørgen Thorsen, altså et par attributter af en vis størrelse, -omtalte kan uddybes nærmere.
Hun havde taget ham på sin mobil; efterfølgende ringet til dyrenes beskyttelse: 1812, ellers, ved ramt vildt, afsæt et mærke af en art, hvis der skal sættes en schweizhund på sporet; det er så ringe ulejlighed! Så har de noget at spore efter.
Nå nu til selve turen: Ebbe lagde sig i front nedstrøms åen, i en jævn kadence, alt er relativt, måske af taktiske grunde? Der skal aldrig lægges for hårdt ud, det siger erfaringen mig, og sikkert også Ebbe? Snart nåede vi den første Gydebanke, nylig udlagt, Ebbe gik ud i åen, ikke på selve gydebanken, ud fra devisen, ”At turde, er at miste fodfæste et øjeblik, ikke at turde, er at miste sig selv; ” alt imens at han forklarede ”de” tilstedeværende om selve gydningen, noget nær en ”doktordisputats”;
Antallet af de nylagte gydebanker, er, som jeg forstod det: otte, hvor han selvfølgelig deltog, det er jo at betragte som hans ”børnebørn” måske noget af en tilsnigelse fra min side? Sagt på en anden måde: med den største veneration for vandløbets indvånere.
På vejen tilbage tog regnen til. ”Nu kan vi da få testet vores ”højtidsdragt,” sagde han frejdigt Erling, ak ja, jeg siger ikke noget, det alskens: Gore – Tex? Kan det holde til en dagregn?

Ebbe havde tydeligvis tentaklerne ude, ”der er en frø,” sagde han, jeg prøvede det ene ”øje” ”en butsnudet,” sagde jeg, dette pr. konduite, det er ellers en fodrodsknogle der endegyldigt kan klare det – og dog? Når fagfolk kommer til? I øvrigt en dejlig dag, nu venter vi lige på Ebbes, ”doktorgrad”, om den er nært forestående?

I ovenstående kan forekomme et ”promiskuøst” forhold til ordvalget, det skyldes udelukkende min fremskredne alder.

Her en tak til Ebbe, for en interessant tur.

Samtidig vil jeg sende en tak til den: ”Gamle Garde”, for en venlig modtagelse, som nyt medlem.
Knæk og bræk, Ole Balder Temberg.